En unik karriere
TMPO – mere end bare et job
Hos TMPO i Málaga får du ikke kun et arbejde, du bliver en del af et fællesskab. Vi er et erfarent og passioneret team, der arbejder med kundeservice, fundraising og mødebooking for virksomheder i hele Skandinavien. Med over 50 års samlet erfaring i BPO branchen har vi hjulpet både organisationer og medarbejdere med at udvikle sig og vokse sammen.
Siden vi åbnede vores kontor i Málaga i 2012, har vi tiltrukket dygtige mennesker fra hele Danmark, som søger både sol, faglighed og fællesskab. Vi tror på ærlig kommunikation, tydelige mål og daglig feedback som grundlaget for trivsel og resultater.
Vores vision er at føre værdiskabende samtaler, der forbinder vores kunder med deres kunder og medlemmer.
Vores mission er at skabe værdi i alle samtaler med vores kunders kunder. Det gør vi gennem grundig kvalitetssikring, struktureret træning af alle medarbejdere og ved hele tiden at teste og udvikle nye metoder til at skabe værdi.
Vores værdier er klare: Vi arbejder hårdt, ærligt, åbent og fokuseret. Vi søger altid den mest cost effektive løsning, og vi har det sjovt sammen, mens vi skaber resultater.
Uanset om du er ny i faget eller har mange års erfaring, giver vi dig de rette værktøjer, oplæring og støtte til at lykkes, og vigtigst af alt, føle dig hjemme.
Arbejdsplads og kultur
Et arbejdsliv med mening og mennesker
Hos TMPO handler det ikke kun om samtaler med kunder – det handler også om samtaler med hinanden. Vores kontor i Málaga er præget af fællesskab, støtte og ambitioner. Vi arbejder målrettet, men vi griner også sammen hver dag. Du bliver en del af et dansk team i udlandet, hvor vi både fejrer succeser og hjælper hinanden videre, når noget er svært.
Vi har fokus på grundig oplæring, daglig coaching og løbende udvikling. Vi tror på, at man yder sit bedste, når man føler sig tryg, værdsat og motiveret. Derfor er vores kultur både professionel og personlig – du bliver set, hørt og taget alvorligt.
-
Fordel 1
Hos TMPO får du et job med ordnede forhold. Vi tilbyder faste arbejdskontrakter med fast løn, som følger de gældende regler i Spanien. Du bliver registreret korrekt i Seguridad Social (den spanske sygesikring), og alle sociale og arbejdsmæssige rettigheder bliver overholdt.
-
Fordel 2
Hos os er fællesskab ikke bare et ord. Vi har et tæt sammenhold og laver mange sociale aktiviteter sammen – både privat og gennem firmaet. Vi arrangerer blandt andet ture rundt i Spanien, så du også får mulighed for at opleve andre sider af landet sammen med dine kolleger.
-
Fordel 3
Du får hjælp til det hele, når du starter. Vi hjælper dig med at blive korrekt registreret i Spanien – både med Residencia/NIE, Seguridad Social og bankkonto. Vi hjælper dig også gerne med at finde bolig, så du kan komme godt på plads fra starten.
Et liv i Spanien, mere end sol og tapas
At bo i udlandet er en oplevelse, der forandrer dig. Når du flytter til Spanien, får du ikke bare nyt job og nye omgivelser, du får en helt ny hverdag. Med flere solskinstimer end de fleste steder i Europa, et afslappet tempo og en stærk kultur for fællesskab og livsnydelse, er Spanien et oplagt sted at finde både arbejdsglæde og livskvalitet.
Du lærer at finde rundt i et nyt system, bliver bedre til sprog, og du får venner fra hele verden. Du bliver mere selvstændig, mere åben og mere modig. Det kan være udfordrende, og det skal det også være. Men det er netop i de udfordringer, du vokser.
Du udvikler samtidig konkrete færdigheder, du kan tage med dig videre i dit arbejdsliv. Det gælder alt fra kommunikation, samarbejde og problemløsning til kulturel forståelse og evnen til at navigere i nye omgivelser.
I Málaga bor du tæt på både by og strand, du spiser godt og billigt, og du oplever et arbejdsliv med fokus på balance. Du får international erfaring, lærer en ny kultur at kende indefra, og får noget helt særligt at sætte på dit CV.
At bo og arbejde i Spanien er ikke bare et afbræk, det er en mulighed for at bygge noget nyt. Et liv med varme, både i vejret og i menneskene omkring dig.
Malaga
Om TMPO
TMPO blev grundlagt i Silkeborg i Danmark i 1975, hvor vi den dag i dag stadig har kontor. I 2012 åbnede vi også et kontor i Málaga, Spanien. TMPO er et dansk-ejet BPO-center, og vi har siden åbningen i Málaga specialiseret os i kundedialog på det skandinaviske marked. Vi tilbyder ydelser inden for fundraising, mødebooking og kundeservice. Vores primære målgruppe er virksomheder og organisationer med behov for professionel og engageret kontakt til deres kunder, medlemmer eller støtter.
Med over 50 års samlet brancheerfaring i ledelsen arbejder vi målrettet med kvalitetssikring, medarbejderudvikling og effektive kommunikationsløsninger. Vi tror på ærlighed, struktur og daglig feedback som grundlag for trivsel og resultater – både for vores kunder og medarbejdere.